Kapitalfonde og incitamenter
Kapitalfondenes evne til at sammenstille ledelsen og ejernes interesser på en succesfuld måde samt ejernes aktive indflydelse skal ses i lyset af parternes incitamenter. For at beskrive kapitalfondenes konkurrencefordel på disse områder, bør der dog foreligge en sammenligning med de andre spillere på markedet. Vi har i de følgende afsnit valgt at bruge den børsnoterede virksomhed til perspektivering, da især disse kan være underlagt komplekse strukturer set i et agentteoretisk perspektiv sammenlignet med for eksempel familie- eller fondsejede virksomheder. En præcis konklusion af kapitalfondsejede virksomheders konkurrencefordele i forhold til inddragelse af management som en del af ejerkredsen samt aktivt ejerskab, havde dog krævet en yderligere analyse, med sammenligning af forskellige virksomhedsformer heriblandt familie- og fondsejede virksomheder.
At gøre ledelsen til medejere samt, at yde aktivt ejerskab handler om de involverede parters forskellige incitamenter, og kan således i høj grad relateres agent-principal-teorien. Teorien tager udgangspunkt i de problemstillinger, som kan opstå idet én part skal udfører et stykke arbejde for en anden part. I hovedtræk kaldes denne situation for principal-agentteorien. Den er definitorisk normativ og fokuserer på efficiente incitamentsstrukturer, herunder adfærdsregulerende kontrakter.
Agentteorien bygger på en række forudsætninger :
• Principalen og agenten er begge nyttemaksimerende.
• Der eksisterer målkonflikt mellem principalen og agenten.
• Der er asymmetrisk information mellem principalen og agenten
• Agenten er opportunistisk. (før og efter indgåelse af kontrakt)
•   ...